Skolen oplever sjældent frafald under skoleopholdet.
Hvis der sker et frafald under skoleopholdet sker dette typisk under 2 skoleperiode(modul 1B) hvor man finder ud af de teoretiske krav og forventninger.
Mellem 1 og 3 elever falder fra under 2 skoleperiode,- hvilket svarer til 4 pct af eleverne på holdet.
Sker dette frafald rådgiver studievejlederen om det videre forløb.
Årsagen til dette lille frafald skyldes bl.a. kontaktlærerfunktionen under skoleforløbet og kontaktlærerens opfølgning i praktikperioden.
Derudover indgår ungdomskonsulenten i opfølgningen i praktikken.
Praktikudvalget i regionen sørger for en frasortering af "uheldige læremestre",- ligesom skolen inviterer læremestre ind til en læringsdag omkring rollen som læremester.
Frafaldet i praktiktiden skyldes bl.a. forkerte forventninger til erhvervet, "uheldige læremestre" samt interesse for et andet erhverv kombineret med måske en ven/veninde.
Forventningerne kan vi (skolens lærer og forstander)kun lave om på via en ordentlig information om jobbet, jobbeskrivelser  og mulighederne i erhvervet, mens læremestrene skal sorteres fra i praktikudvalget som forstanderen indgår i fra 2007.

Fravalg eller tilvalg til andre erhverv kan også opfattes som noget positivt,- idet vi også modtager elever fra andre erhverv/ anden uddannelse.
Udskriv denne side | Tilbage

Sidst opdateret d. 2. september 2009

CMS - Larsen Consulting