Elektronisk Fakturering

Download denne information HER

Overgangen til elektronisk fakturering er et led i effektiviseringen af den offentlige sektor og gælder alle offentlige myndigheder i staten og kommunerne, som både skal kunne sende og modtage regninger elektronisk.

Dette betyder, at vi ikke længere tager imod fakturaer fra leverandører på PDF, papir eller via Læs-ind. Alle fakturaer skal fremover sendes til os via vores EAN-nummer. Hvis EAN-nummeret ikke anvendes, vil fakturaen blive returneret og betragtet som ikke modtaget.

Skolen modtager fra den 1. januar 2020 kun elektroniske fakturaer. Det betyder, at du som leverandør til Asmildkloster Landbrugsskole, skal bruge elektronisk fakturering. Dermed skal alle fakturaer og kreditnotaer sendes til vores EAN/GLN-nummer i fakturaformatet OIOUBL.


Vigtige informationer og krav

Når du sender fakturaer til Asmildkloster Landbrugsskole, skal de altid sendes til GLN/EAN-nummer:  5798 000 554283

Personreference / Medarbejderinitialer

Du skal altid anføre bestillers initialer. Det får du oplyst af den person, der har rekvireret opgaven. Er du i tvivl, om du har de korrekte initialer, skal du kontakte personen og få det bekræftet.

Initialerne skal indtastes i OIOUBL-fakturaen i personreference-feltet.

Modtagers navn og adresse

Alle fakturaer til Asmildkloster Landbrugsskole, skal udstedes til samme EAN/GLN-nummer uanset modtager.

Betalingsbetingelser

Betalingsbetingelser er dagsdato + 30 dage

De fleste økonomisystemer kan lave elektronisk fakturering. Såfremt dit økonomisystem ikke kan dette kan du anvende Virk.dk’s nemhandelssystem til at sende en elektronisk faktura til os:

https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/NemHandel_Fakturablanket

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til elektronisk fakturering, er du velkommen til at kontakte os på: 30 59 08 30 eller am@asmildkloster.dk