frivillig

Om Projekt Frivillig

Projekt Frivillig hjælper dig, der går på Asmildkloster Landbrugsskole, med at finde et frivilligt arbejde.

Som frivillig får du sjove oplevelser, du bliver udfordret og måske får du også nogle nye venner. Samtidig gør du en forskel for andre: For ungerne på fodboldholdet, for de gamle på plejehjemmet eller for dine klassekammerater, som vil på festival.

Når du er frivillig, lærer du en masse. Det du lærer kan du bruge, når du skal søge en praktikplads, et fritidsjob eller søge ind på en videregående uddannelse. Projekt Frivillig vil gøre det nemmere for dig at fortælle, hvad du har lært som frivillig. Derfor giver vi dig et frivilligbevis, når du har været frivillig i mindst 20 timer.

Har du fået lyst til at blive frivillig? Så tjek jobbanken eller følg Projekt Frivillig på Facebook, hvor de løbende slår frivilligmuligheder op. Du kan også kontakte frivillighedsvejlederen på din skole, hvis du gerne vil have forslag til, hvor du kan blive frivillig.

På Asmildkloster er Majbrit Duch frivillighedsvejleder.

Er du allerede frivillig? Så download dit frivilligbevis her.