På Asmildkloster prioriteres traditionen om at bevare en aktiv kostskole højt. Derfor vælger mange af vores elever at bo på Asmildkloster under deres skoleophold. Det betyder, at der er stor aktivitet og en god stemning efter skoletid både med fælles lektielæsning, fællesspisning, sport, film og andre spændende aktiviteter.

Her på siden har vi samlet den mest relevante information angående Asmildklosters kostafdeling eller skolehjem som mange kalder det.

Prisliste

For elever på landbugsuddannelsen

(Grundforløb – 2. Hovedforløb)

Kost + Logi:           550,- (inkl. moms pr. uge)
Kost: 390,- (ex. moms pr. uge)

For studerende på lederuddannelserne

(Produktionsleder, Virksomhedsleder & Agrarøkonom)

Kost + Logi:           650,- (inkl. moms pr. uge)
Kost: 390,- (ex. moms pr. uge)

Er eleven under 18 år og går på grundforløbet uden en uddannelsesaftale er det gratis for ham eller hende at bo skolen (eleven spiser herved også gratis på skolen).  For dagselever, uanset alder, der ønsker at spise på skolen koster det ovenstående takst.

Værelser

På Asmildkloster indkvarteres eleverne på enkelt-, dobbelt-, eller 3-sengs-værelser. Har eleven et bestemt værelsesønske – det kunne være et ønske om at dele med en ven eller bekendt – forsøger vi på bedste vis, at opfylde dette. Vi kan dog ikke garantere at alle værelsesønsker bliver opfyldt.

Hvis eleven ryger på sit værelse, kan skolen opkræve eleven for ekstra betaling for værelsesrengøring mm.

Det er ikke tilladt at ryge på skolen.

Eleven er endvidere ansvarlig for sit værelse og vil blive opkrævet et beløb for reparationer.

Medbring

Når eleven indkvarteres på Asmildklosters kostafdeling skal han/hun medbringe:

  • Sygesikringskort
  • Ansvarsforsikring (eleven skal have en ansvarsforsikring, der dækker ansvar overfor kammerater og skolen)
  • Dyne og hovedpude
  • Sengetøj og lagen
  • Håndklæder
  • Idrætstøj inkl. indendørs fodtøj og badetøj
  • Arbejdstøj, sikkerhedssko eller -støvler (er obligatorisk i vores værksted)
  • Bærbar PC
  • Evt. ketcher, bordtennisbat mm.

Ordensreglement

…Vi kalder det ”Guide til hverdagen”

Klik her for at læse “Guide til hverdagen”:

[listyofiles folder=”wp-content/guide” options=”table,filesize,icon,new_window”]

Aftenvagt / nattevagt

Skolens undervisere indgår i en turnus med aften-vagt på hverdage fra kl. 16.00 – 22.00.

Fra søndag aften til fredag er vores faste nattevagt Vinni på skolen. Torsdage bestrides nattevagten, af den underviser der har aftenvagten.

Aftenvagten hjælper gerne med lektier og planlægger ofte aktiviteter for eleverne.

Du kan bl.a. besøge lektiecafeen i ”Aulaen” fra  kl. 16.15.