Agrarøkonom | Informationsmøde | Torsdag den 28. november kl. 1900 Se mere

Søges; Mentor – SPS – Læse- og Matematikvejledning

Posted · Add Comment

Vi ønsker at give vores elever de bedste vilkår for at gennemføre deres uddannelse. Vi søger derfor en kollega der kan hjælpe den enkelte elev og underviser med at udnytte de støttemuligheder der eksisterer og udvikle undervisning og materialer. Skolens mentor og SPS-medarbejder skal være med til at elever og undervisere sammen når i mål og lykkes også når der er udfordringer på vejen.

Dit arbejdsområde og opgaver

Dit arbejde består i at støtte og udvikle elever med dokumenterede psykiske vanskeligheder eller psykiske funktionsnedsættelser, sådan at de får større udbytte af undervisningen og gennemfører deres uddannelse.

Du afdækker den enkelte elevs læringsmæssige udfordringer og behov gennem screening for ordblindhed og matematikvanskeligheder med brug af godkendte screeningsværktøjer.

Du hjælper skolens undervisere med at lave materialer og opgaver som er tydelige og letforståelige for alle at arbejde med og når du ser materiale / en opgave der kan formuleres eller beskrives bedre, tøver du ikke med at hjælpe med det.

Du medvirker i screeningssamtaler og ansøgningsprocessen når en elev vurderes at have brug for SPS. Du sikrer at SPS-støtte søges og afrapporteres, samt at SPS-støtten anvendes optimalt til gavn for eleverne.

Du gennemfører støttetimer for elever med psykiske vanskeligheder og funktionsnedsættelser, hvor der arbejdes med planlægning og struktur. Vejledningen skal støtte elevernes behov i forhold til læring og fastholdelse.

Når der undervises i Naturfag, Matematik, Biologi, Samfundsfag og sprøjteundervisning kan du assistere underviseren. Du behøver ikke være ”faglærer”, du vil hurtigt komme efter det faglige indhold sammen med eleverne.

Du har en naturlig interesse i de mange hjælpemidler der eksisterer og du behersker selv brugen af disse. Du lader gerne din begejstring for hjælpemidlerne smitte til elever og kolleger.

Du bruger gerne dine kompetencer til at være sparringspartner for dine kolleger og skolens ledelse således at vi fortsat udvikler indsatserne for de elever der har brug for støtte og anerkendelse.

Din baggrund og kompetencer – vi forventer at du:

  • Har erfaring med elevmålgruppen og lyst til at arbejde på en landbrugsskole
  • Du har en uddannelse / baggrund som læse- / matematikvejleder
  • Måske har du undervisningskompetence i dansk og eller matematik
  • Er robust i mødet med elever og forældre
  • Evner at skabe gode relationer og netværk
  • Evner at arbejde selvstændigt, struktureret, løsningsfokuseret og helhedsorienteret
  • Formulerer dig klart og præcist i skrift og tale
  • Har mod på at være synlig og tilgængelig for elever og undervisere m.fl. på skolen  

Du bliver en del af et inspirerende og velfungerende, tværfagligt miljø, hvor vi forventer, at du bliver en aktiv kollega, der engagerer sig i vores skole og arbejdsplads.

Det er vigtigt for skolen, at du motiveres af arbejdet med unge i landbrugsuddannelsen og er nysgerrig på hvad der virker i arbejdet med undervisning.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale, men vi venter naturligvis gerne på den rette.

Stillingen er på fuld tid og med reference direkte til skolens pædagogiske leder.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen. Der er andre ”personalegoder” som oplyses ved samtale/ansættelse.

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. september 2019, kl. 12.00 pr. E-mail til Asmildkloster Landbrugsskole til pædagogisk leder Kristine M. Lund, E-mail;  kml@asmildkloster.dk

Spørgsmål kan rettes til pædagogisk leder Kristine M. Lund på ovenstående mail eller på telefon 8667 3222 eller mobil 2544 9200.

Asmildkloster Landbrugsskole er en stærk og ambitiøs erhvervsskole. Skolen er én af Danmarks største landbrugsskoler og fortsætter sin positive udvikling.

På Asmildkloster Landbrugsskole udbydes alle trin af landbrugsuddannelsen på EUD, EUX samt landbrugets lederuddannelse som Produktionsleder og Agrarøkonom. En del af uddannelsens praktiske træning og undervisning sker hos en række af områdets landbrugsvirksomheder.

Skolen har et betydeligt internationalt engagement i ERASMUS+ programmer KA1/2og er en del af flere regionaleprojekter, eksempelvis; MateMatikklar, Karrierelæring og STEM

Asmildkloster Landbrugsskole har 215 årselever i 2019. 90 % af eleverne bor på kostskolen. Kostskolen har plads til 338 elever og er også vært for elever fra Medieskolerne i Viborg. Der er 45 medarbejdere på skolen heraf 24 undervisere. Se mere på www.asmildkloster.dk